Men som teenager var man også fuld af hormoner og eventyrlyst. Efter en kort periode, hvor jeg også så småt tog fat på arbejdet med kirkebøger og folketællinger under en række udflugter til Lokalarkivet for Gjern Kommune, tog andre interesser over. Helt døde den aldrig. Når jeg kom forbi en interessant lokalitet eller tilfældigt stødte på nye oplysninger, blev der da kradset ting og sager ned i mine notesbøger. Men ellers skulle livet leves her og nu.
At arbejdet blev genoptaget og intensiveret i 2006 havde vel sit at gøre med, at jeg endnu en gang stod i en overgangssituation, der krævede nye svar og nye tolkninger af mig selv: Den fra ung til voksen. Men det havde lige så meget med at gøre, at mange oplysninger, som det førhen ville have været svært for mig rent geografisk at skaffe, pludselig var lagt online. Samtidig gik det op for mig, at mange af de folk, som "jeg jo altid bare kunne tage kontakt til", var kommet så højt op i alderen, at jeg ikke kunne vente evigheder med at samle oplysninger ind længere. Det handlede kort sagt om at se at få smøget ærmerne op og komme igang!
Processen omkring hver slægt har været overraskende forskelligartet. Bl.a. fordi hvert enkelt families geografiske bagland har været meget forskellig.
Det, jeg kalder "Thorsø-linjen" - Pedersen-linjen, hvis ældste led fører tilbage til Aidt Sogn, samt Møller-slægten fra Grølsted (for begge linjer var gården Thorsølund i Thorsø en afgørende lokalitet) - er i bund og grund en "jævn", om end op gennem tiderne både entreprenant og indflydelsesrig østjysk bondeslægt. Ind imellem er der optrådt lidt forvirring mht. tilnavne, der er kommet og gået i uforudsigelige mønstre, men alt i alt har kildematerialet været godt og righoldigt. Her har jeg desuden nydt godt af kontakten med Inge og Ejvind Jensen i Grølsted, som ikke blot har været meget gæstfrie, men selv har samlet et enormt og uerstatteligt materiale, som jeg gavmildt har fået lov at trække på. Her er tak kun et fattigt ord!
Mht. Grejsen-linjen fandt jeg ret hurtigt ud af, at jeg havde ramt en "guldåre". Både søfartssamfundet i Dragør og resterne af den hollandske koloni i Store Magleby - slægtens væsentligste udgangspunkter - har fra gammel tid været selvbevidste og ættestolte samfund, som har været gode til at dokumentere, og videreformidle genstande fra, sig og sine. Af samme årsag har Lokalarkivet i Dragør uden videre kunnet hjælpe mig et langt stykke vej i mit arbejde, og i den forbindelse skal der lyde en speciel tak til Birte Hjorth, som har ydet en indsats ud over det sædvanlige og hvis bog, Dragør i 1700-tallet (Dragør Lokalarkiv/Dansk Center for Byhistorie, Ringkøbing, 2005), har været til meget stor oplysning og inspiration. Hvad angår både de yngste og de ældste led har jeg dog i højere grad selv været nødt til at "sortere skæg fra snot". Men Mogens Grejsens store samling af dokumenter og billeder fra de senere slægtled har været et stort og uundværligt kildemateriale, som jeg igen kun kan takke inderligt for at have fået lov til at låne og digitalisere. En tak skal desuden gå til Palle Engberg, der, gennem Pinsekirken, har haft et tæt samarbejde med Victor G. Greisen og velvilligt har indscannet dennes bog Fra Skibsdreng til Biskop, samt Victors søn, Paul Greisen, som er kommet med vigtige oplysninger om faderens store efterslægt i USA.
Hansen-slægten fra Sdr. Baunbæk, Ulfborg Sogn, har omvendt været min største hovedpine. Ikke mindst har dens store mobilitet før i tiden gjort den svær at følge, men også de ofte mange skiftende tilnavne, den rene mandslinje har holdt sig, har virket stærkt forvirrende, når man gik til kilderne. Desuden har den været ude på nogle ganske sindsoprivende sociale rutscheture: Fra borgerskabet til fattiggården og videre endnu til en konsolidering i husmandsstanden. Ofte har man ikke troet sine egne øjne, når man afdækkede et nyt lag af historien, og der er stadig omstændigheder hist og her, jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan få til at give mening. En frustrerende, men spændende slægt, som jeg langt fra er færdig med, hvilket sikkert anes hist og her i gennemgangen. Den parallelle Konradsen-slægt fra Handbjerg og Struer/Gimsing fortæller dog en relativt detaljeret historie om husmands/bondestanden i Nordvestjylland fra 1600-tallet og frem.
Mht. denne slægt står jeg primært i gæld til Gunnar og Lise Hansen fra Vemb, som jeg i høj grad har udvekslet oplysninger, materialer og teser med. Men også Karen Kristensen fra Ulfborg har beriget mit materiale med erindringer og fotos, og en særlig tak skal gå til mine ex-svigerforældre Jenny og Kristian Pedersen fra Struer, som ikke blot udvidede min viden med et par interessante detaljer, men også kørte mig rundt til kirkegårdene i Handbjerg og Gimsing. Resultater gav det ikke, men indsatsen skal anerkendes.
Endelig har Mousing-slægten fra Helgenæs været dejligt nem at arbejde med. Kirkebøgerne har været af høj kvalitet, der har været relativt megen forskning andetsteds på nettet, man har kunnet lade sig inspirere af, og kun slægtens tendens til at lade tilnavne vandre i mødrelinjen under visse omstændigheder, hvis der har klæbet noget anseelse til dem, har til tider mudret billedet. Mht. Rasmussen-linjen fra Gjern-området skylder jeg dog en stor tak til Jens Mandrup Frandsen fra Viborg, som uopfordret gav mig en næsten komplet stamtavle, og som også på Mousing-siden kom med et par oplysninger, der var uvurderlige i mit videre arbejde.
Der skal selvfølgelig også lyde en generel tak til begge mine familier, Grejsen/Pedersen-slægten fra Voel og Baunbæk-klanen fra Hårup, hvis anekdoter, hjælpsomhed og interesse har været det helt essentielle!
Nogle mere specifikke regibemærkninger. For det første: Af etiske årsager har jeg valgt at begrænse biografierne for endnu levende personer - mig selv undtaget - til meget generelle informationer, og hvor der har været "betændte" emner, har jeg så vidt muligt søgt at styre uden om dem i det omfang, hvor de kunne formodes at ville støde nulevende. Skulle det ikke være tilfældet, er jeg åben for diskussion: Det er ikke meningen, at mit arbejde skal skabe splid eller andet negativt. Det er tænkt som en gave til fri brug. Omvendt ønsker jeg at tegne realistiske billeder af folk - ikke skønmalerier efter ethvert endnu eksisterende moralbegreb. Der optræder, når man kommer på rimelig afstand i tid, både forbrydere, "uægte børn" (er selv et ) og voldsherskere disse sider. Og det gør der, fordi de var der, og fordi disse egenskaber er en del af billedet. I øvrigt ønsker jeg ikke at dømme nogen: Det kender jeg slet ikke mine fjernere forfædres personligheder og forudsætninger godt nok til. Og i løbet af specielt de sidste to-tre generationer har holdningerne til det, som før blev betragtet som utilstedeligt, som bekendt også ændret sig - ofte til det bedste. Jeg står inde for at være et barn af min tid.
For det andet: Materialet har gennem mange år været tilgængeligt på hjemmesiden Fire Slægter, som nu er nedlagt. Det var der to årsager til: For det første var den dyr at drive, for det andet var sitet både så langsomt og uoverskueligt, at korrigeringer var svære og tidskrævende at lægge ind. Til sidst havde en del af oplysningerne på den vist sig at være enten fejlagtige eller mangelfulde, og da andre forskere ukritisk begyndte at kopiere disse oplysninger, fik jeg svært ved at stå inde for den fortsatte drift. Derfor: Står du inde med oplysninger, du har indhentet fra den gamle side, så jævnfør dem for den egen - og min - skyld med det, du finder her.
For overskuelighedens skyld har jeg indtil videre valgt at udelade henvisninger til kirkebøger, skattemandtaller, folketællinger osv., ligesom jeg ligger inde med flere oplysninger om børn og yderligere efterkommere, end man ser her. Men oplysningerne er tjekket, og det er min plan, at der skal udarbejdes en mere udførlig version, som inkluderer alle disse ting. Til sidst vil jeg tilføje det om "hollændernavnene" fra Amager, at visse slægtsforskere, der har arbejdet med folk fra det område, har valgt at fordanske dem, så f.eks. kildernes "Gherreit Pietersoon" blev til "Gert Petersen". Efter min mening er dette ikke blot ucharmerende, men direkte ukorrekt! For disse folk var deres hollandske rødder noget, de var meget bevidste om og stolte af, og for mit vedkommende står manglende respekt for mine forfædre ikke på dagsordenen. Derfor: De originale staveformer er så vidt muligt brugt her. Og det samme hvad angår andre steder, hvor udenlandske indslag gør sig gældende.
Bemærk desuden, at jeg i stamtræets ældste led, som typisk har adelig eller fyrstelig karakter, har holdt mine beskrivelser meget ordknappe. Dette er bevidst. Disse led hører bestemt med til billedet, men før ca. 1550 føler jeg mere, vi taler om først Danmarks- og senere verdenshistorie, og det er ikke mange af personerne, som indgår i dem, man ikke med fordel kan google, om man lyster. Det er ikke i beskrivelsen af dem, jeg føler, jeg har min primære opgave som slægtsforsker.
Afsluttende vil jeg gerne fremhæve nogle af de ressourcer på internettet, jeg har benyttet mig mest af under arbejdet:
Dansk Demografisk Database: http://www.ddd.dda.dk/. Et godt sted for begyndere, der i mange år kun præsenterede indskrevne folketællinger fra årene 1769 - 1921, som gjorde det nemt søge personer på tværs af sogne, blot man kender amtet, og på det seneste også er begyndt at inkludere andre kilder. Bl.a. kirkebøger. Da indtastningerne derinde ikke er fejlfri, går jeg dog som oftest, hvis det skal være helt korrekt, til...
Statens Arkivalier Online: http://www.arkivalieronline.dk/. Her er folketællingerne gengivet som originaler. Samtidig er der affotograferede kirkebøger for hele landet fra 1600-tallet og frem til 1892 på siden, ligesom andre arkivalietyper løbende tilføjes. En guldgrube af information, man aldrig bliver færdig med.
FamilySearch: http://www.familysearch.org/. En amerikansk side, der dog i noteform gengiver indleverede stamtavler fra hele verden. Har i visse situationer været overordentligt brugbar, men man gør klogt i at dobbeltchecke det, man finder, i forhold til andre kilder.
Erik Brejls hjemmeside: http://www.brejl.dk. Gengiver i noteform de vigtigste skifteoplysninger fra en lang række østjyske godser.
Kurt Kermit Nielsens hjemmeside: https://kkermit.dis-danmark.dk. Rummer ekstrakter af samtlige fæstebreve under Skanderborg Ryttergods samt assorterede andre kilder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar